Serie IV - anmeldelser

Uddrag af anmeldelser af Serie IV

Annette Brogaard: Så tager vi til Prag

Denne lille udgivelse indeholder fem nye prosatekster, der er noveller i en mere traditionel forstand. Det er små øjebliksbilleder, koncentreret omkring en bestemt begivenhed eller situation i personernes liv, hvor trygheden og uskylden i fx parforholdet eller i to søskendes leg krakelerer og bliver afløst af uro, ambivalente følelser og irrationalitet. Teksterne er skrevet i en nedtonet, minimalistisk stil, og forfatteren afholder sig fra at levere færdige og håndfaste psykologiske tolkninger, men overlader til læseren at drage konklusionerne.

De sprogligt fortættede historier har sans for at skildre genkendelige situationer og komplekse følelsesmæssige relationer mellem mennesker.

Jens Hjøllund

Thomas Ahrensbøll Hansen: Me love you big

"Superslank pornotrold, mandelformede øjne, Århus havn, snefnug" så er stilen lagt. Ordene er fra "Ekstra Bladet", digtformen fra Japan. Modsætningerne i de to elementer er mange, og netop der ligger også det sjove i dette lyriske eksperiment af Thomas Ahrensbøll Hansen Me love you big.

Allan Thomsen Volhøj

Kurt Harrits og Vagn Lundbye: De vidste der fandtes en bog

"Pruttende bueskyttere og solen har ikke umiddelbart så meget med hinanden at gøre, men i denne bog stifter man bekendtskab med begge, da det åbenbart er noget, der har optaget indianere. [...] Det der skrives om i bogen er meget forskelligt fra indianerstamme til indianerstamme og viser en flig af, hvad der optager netop denne stamme. For nogle er det overlevelse, andre den hvide mand og andre forplantningsakten. For hvert digt står der, hvilken stamme digtet kommer fra. [...] En fin digtsamling, der giver en introduktion til indiansk digterkunst."

Allan Thomsen Volhøj

Erik Helger: Fra havet

"Naturen har altid været genstand for behandling i litteraturen og lyrikken. I denne digtsamling af Erik Helger bliver naturen fremstillet fra sin mere smukke og indfødte side. Digtene er meget korte og trækker tråde både til fortiden og til fremtiden ved at stille spørgsmålstegn ved, hvad naturen har gjort for os, og hvad vi vil med den i fremtiden. Naturen iscenesættes i indfølte billeder, der alle er særligt stemningsfyldte. Digtene beskriver ikke nøgternt naturen, men nærmere naturens væsen."

Allan Thomsen Volhøj

Elisabeth Broeng Jørgensen: Rumur

Elisabeth Broeng Jørgensen debuterer i bogform med denne digtsamling. [...]. Nærværende samling består af 15 digte af forskellig længde. De er enkle og filosofiske på en gang med små indbyggede modsætninger og dialoger. Ofte er digtene centreret omkring rum, tid og identitet, og samlingen slutter af med et opfindsomt figurdigt formet som et timeglas.

Endnu en fin lille digtsamling fra Jorinde & Joringel og deres serie af hæfter med nye unge danske talenter. Elisabeth Broeng Jørgensens digte er enkle og finurlige og med flere indbyggede lag.

Henrik H. Pedersen

Louise Kristensen: Syltede små skorpioner

Lyrikdebutanten Louise Kristensen holder sig ikke tilbage for at prøve kræfter med en af genrens klassiske motiver: naturen. Den skildres i flere digte som hvilende suverænt i sig selv: "Violerne -/ jeg behøver ikke skynde på dem/ det umådelige skarpe sollys/ på gulkalkede vægge/ ved selv hvor det skal hen", eller som den hjemstavn, der favnende tager imod jeget. Under alle omstændigheder som modpol til den oplevelse af retningsløshed og utilpassethed der udgør et andet tematisk spor, hvor tonen og sproget er anderledes pågående og ekspressivt. Samlingen afsluttes med en række kunstner-portrætter, tilegnet navngivne kunstnere som Goya og Yves Klein, eller den anonyme figur "Maleren", der kritisk og ironisk skildres som en kunstnertype der mere er drevet af egen forfængelighed og markedets forventninger end af kunstens iboende behov. [...]Der er mange gode sproglige anslag og energi i disse debutdigt".

Jens Hjøllund

Peter Laugesen: Småsten

Det kan godt være, at det er en ganske ydmygt udseende lille bog, der endda bærer titlen Småsten. Men Laugesens skarphed fornægter sig heller ikke her, og han spænder vidt. Nogle digte har den mildere stemte eftertænksomhed, der også karakteriserer den let aldrende Laugesen, når han er i det hjørne: "Vi lever så længe/ fordi vi ikke er færdige/ med det vi skal her//Haster det nu?". På denne måde holder han også her den "samtale" med sit personlige og digteriske jeg i gang som et "work in progress", der kører som et selvstændigt spor i forfatterskabet. Mest nerve er der nu over ham i det længere ikonografiske beatmood som i digtet "Vin Gris": "Grå regn over Père Lachaise,/ jeg/ leder efter Karl.(...)/ Lyden er Brassens, hele tiden ham,/ en tæt trist lyd,/ der pisser ind i en busk, lyden/ af en flaske der bliver tømt, (...).

En lille, men markant digtsamling, der på en gang kan virke lidt rudimentær og uhomogen i sig selv, men samtidig har sit eget liv og egen placering ved at indgå i den fortløbende dialog med Laugesens øvrige forfatterskab.

Kent Skov

Carsten Müller Nielsen: Aspic sputnik

"...Digtene i hans anden digtsamling er titelløse, og månen i centrum med dens påvirkning på alt der er menneskenes: "månen hiver vand/ i havet trækker kystens klipper ja/ i deres håd og kindben". Et digt fanger mig særligt. Jeg læser en skarp samfundskommentar i digtet, hvor "krigen handler om faktuelle ting og de døde" og de isnende efterfølgende ord i samme digt: "at dø ung tager kun 21 år/ mere skal der ikke til/ for enden af korridoren/ er en smal dør/ når du besøger den/ er den enten skinnende/ flot og nymalet eller/ afpillet og grå i træet/ efter mange års sol/ og fra bag den høres heste og frøer". Carsten Müller Nielsen er formmæssig lyrisk dygtig, og jeg synes, han i denne samling finder sin egen lyriske stemme, der lover godt for måske kommende samlinger.

Carsten Güllich-Nørby

Rune Kjær Rasmussen: I en sort sofa i skoven

Rune Kjær Rasmussen får sin debut i Jorinde & Joringels seneste digtserie, og det går han godt med sine kompakte digte, der er fortættede af symbolik med især træer og skove som gennemgående motiv. I digtene opbygges en drømmeagtig stemning, hvor der under det synlige flyder en strøm af andre og svært fattelige dimensioner. Titeldigtet begynder fx sådan: "En nat faldt ned i en skov/ Den foldede sig ud til en sort sofa", der senere beskrives som "et fortryllet sted med stilhed og håb, et sted for en lang dvælen". Flere gange overraskes man af en række fine poetiske billeder som fx denne linje: "Når smerten løber over sine bredder", der indleder et af de 25 bevægende og stærke digte i denne lille, store bog.

En vellykket og spændende debut, der lover godt for Rune Kjær Rasmussens videre virke.

Poul Flou Pedersen

Sternberg: Mit område er

"...her er tale om et langt prosastykke, som samtidig er brudt op i forskellige kortere afsnit pr. side. Teksterne, som rummer en form for Sternberg-poetik, naivisme og selvironisk biografi, er nemme at læse for uvante læsere af moderne litteratur og lyrik. [...] Endnu en fin samling tekster og denne gang prosalyrik fra Sternbergs hånd. Leger med biograf-genren, og hvad man kan karakterisere for en form for poetik."

Henrik H. Pedersen

Alexander Vesterlund: Andre Steder

"Hjemme er man tryg, men hvad med andre steder. Alexander Vesterlund har her begået en samling digte om steder, mere specifikt, om andre steder, fysiske såvel som psykiske. Stederne veksler mellem rent konkrete steder, som Aarhus, Frederiksberg eller biblioteket. Men det kan også være på gulvet, kroppen, en forelskelse eller vinter. Ideen er sjov, og Vesterlund får iscenesat stederne ret godt, rent lyrisk. Digtene er stemningsfyldte, udtryksfulde og dramatiske."

Allan Thomsen, Volshøj