Mennesker, menneske

af Charlotte Meng Kristensen

Mennesker,menneske

Charlotte Meng Kristensens debut. I femogtyve digte møder vi blandt andre en tandløs, en graffitimaler, en ortopædkirurg, et vidne, en mor, en dræbt dranker, en lykkelig. Det er mørke og lyse portrætter mellem hinanden, lysstyrken sættes ikke alene af den enkelte person, men også af omverdenens menneskelighed eller mangel på samme. I den ene ende af skalaen er afvisning, isolation, vold, selvmord og drab, i den anden ende medfølelse og venlighed. Charlotte er optaget af den andens rum - hun vil ind i det. Hendes personer træder frem med en stoflighed, så det i glimt bliver muligt at være i den andens univers, måske begribe det, hvor fjernt det end er fra det velkendte.