Den sidste vågne racerbil

af Asger Schnack

Den sidste vaagne racerbil

Asger Schnack debuterede i 1967 med digtsamlingen Øjeæbler på forlaget Arena. Siden har han udgivet en lang række digtsamlinger, romaner, børnebøger, biografier og essaysamlinger. Senest er udkommet Morti Vizki. En kærlighedserklæring (Arena, 2012). Af digte er senest udkommet Glem tiden (Fingerprint, 2010), Ved dødslejet og andre digte (Jorinde & Joringel, 2010), Befriet (Det Andersenske Forlag, 2011) og Landskaber. Udvalgte digte fra 70'erne (Forlaget Spring, 2011). Den sidste vågne racerbil er en ny digtsamling af Asger Schnack.

Asger Schnack

Anmelderne skrev:

Sproget kan mange ting. Udover at det er et eminent kommunikationsmiddel, der kan bruges til at forstå hinanden, er det også meget sammensat, og forskellige ord kan have forskellige betydninger. I denne digtsamling af Asger Schnack bliver sproget strakt og vredet, så det tager nye former. Det er ikke muligt at finde et overordnet tema for samlingen, men alle digtene sprudler af sprogligt overskud, og der leges med former og betydninger. Fx: "Et æg en planet, hidsig appelsin, hud hængt til tørre, panden slapt ned, hele verden kommer styrtende, det vil sige det du ikke kender, og som du ikke kender mere, hvis det er noget inde i kroppen, kommer det ikke ud." 
En smal, men fin digtsamling.

Allan Thomsen Volhøj