Det sprog vi tier på

af Claus Grymer

Det sprog vi tier på

Forfatteren er 67 år og har gennem snart 40 år været kulturjournalist ved Kristeligt Dagblad.
Desuden forfatter til en række digtsamlinger, fire romaner - senest Opfyldeldes uden forventning samt en samling fortællinger.
Det sprog vi tier på er en samling digte tæt på forgængeligheden, grumme, desillusionerede. Blandt andet funderer poeten over, om han kan finde ud af at dø, han har kendt flere der kunne og for dem gik det tilsyneladende let. Det er altså grund til en slags optimisme.

Anmelderne skrev:
Claus Grymers nye samling er ret nem at gå til, men det gør den bestemt ikke mindre vægtig. Allerede titlen fanger mig ind. Titlen stammer fra et digt, de rmed fin forståelse fanger en fornemmelse, jeg tror, de fleste har haft. Hvor man i barndommens har følt sig pinligt berørt af en forælders alt for menneskelige opførsel, men hvor pinligheden forløses af den kærlighed uden ord børn heldigvis ofte magter: "faktisk er vi stille/ på en anden måde end ellers/ for ikke at forstyrre/ vi under hende nemlig det bedste/ ville hun vide/ hvis hun forstod det sprog vi tier på." Digtene samler poetisk et modent menneskes refleksioner om bl.a. kærlighed, senilitet og endog det måske sværeste af alt, døden: "Kan jeg finde ud af at dø/ jeg kender flere der kunne/ pludselig var de her bare ikke mere...vent bare/ så skal jeg vise jer/ jeg kan også".

Fin digtsamling med noget så sjældent som et poetisk modent perspektiv.

Carsten Güllich-Nørby