|
Syltede små skorpioner
af Louise Kristensen 
Louise Kristensen er født i Nordjylland i 1974. Syltede små skorpioner
er en samling tekster fra perioden 2009-2011, som først og fremmest er
skrevet til scenen i Det Politiske Bureau, Nørrebro og lyrikforummet
Underskoven i Huset i Magstræde. Der er ikke en decideret sammenhæng i
teksterne - med undtagelse af teksterne om Maleren, som tematiserer
kunstnerens kamp med sit (lidt for store) ego. Anmelderne skrev: Lyrikdebutanten
Louise Kristensen holder sig ikke tilbage for at prøve kræfter med en
af genrens klassiske motiver: naturen. Den skildres i flere digte som
hvilende suverænt i sig selv: "Violerne -/ jeg behøver ikke skynde på
dem/ det umådelige skarpe sollys/ på gulkalkede vægge/ ved selv hvor
det skal hen", eller som den hjemstavn, der favnende tager imod jeget.
Under alle omstændigheder som modpol til den oplevelse af
retningsløshed og utilpassethed der udgør et andet tematisk spor, hvor
tonen og sproget er anderledes pågående og ekspressivt. Samlingen
afsluttes med en række kunstner-portrætter, tilegnet navngivne
kunstnere som Goya og Yves Klein, eller den anonyme figur "Maleren",
der kritisk og ironisk skildres som en kunstnertype der mere er drevet
af egen forfængelighed og markedets forventninger end af kunstens
iboende behov. [...]Der er mange gode sproglige anslag og energi i
disse debutdigt". Jens Hjøllund 
|
|