Aspic sputnik

af Carsten Müller Nielsen

Aspic sputnik
Carsten Müller Nielsens
digtsamling, Aspic sputnik, handler om månen, om dens indvirkning på Jordens liv, på vore myter, nattesøvn og forestillingsverden.

Carsten Müller Nielsen (f. 1977) er trommeslager i bandet Take Us To Your Leader. Han debuterede i bogform i 2010 i Jorinde & Joringels Serie II med digtsamlingen Verdens synkende byer. I 2011 udkom romanen Efterliv ligeledes i Jorinde & Joringels serieformat.

Anmelderne skrev:

"...Digtene i hans anden digtsamling er titelløse, og månen i centrum med dens påvirkning på alt der er menneskenes: "månen hiver vand/ i havet trækker kystens klipper ja/ i deres håd og kindben". Et digt fanger mig særligt. Jeg læser en skarp samfundskommentar i digtet, hvor "krigen handler om faktuelle ting og de døde" og de isnende efterfølgende ord i samme digt: "at dø ung tager kun 21 år/ mere skal der ikke til/ for enden af korridoren/ er en smal dør/ når du besøger den/ er den enten skinnende/ flot og nymalet eller/ afpillet og grå i træet/ efter mange års sol/ og fra bag den høres heste og frøer". Carsten Müller Nielsen er formmæssig lyrisk dygtig, og jeg synes, han i denne samling finder sin egen lyriske stemme, der lover godt for måske kommende samlinger.

Carsten Güllich-Nørby

Carsten Müller Nielsen