Som noget af det sidste

af Annelise Nielsen

annelise

At blive suget gennem rum og flagre løst ud fra tagvinduet. Og falde uendeligt. At styrte ud over

trappegelænderet
i et sug af gennemtræk, når man har mistet noget.
Kæften er lukket. Man hyler ikke som en hund, men finder nøglen frem. Må se at komme op, kan ikke
standse her, ikke lukke butikken, det er sygt.
Man kitter mellemrum, strammer til, syr forsiden på vrangen,
løfter benene, går op til de mange ting man har og ridser skæringspunkter. Man krænger brystværnet
til side og finder et skab dybt inde. Man spejler sig i skufferne, åbner og gennemser hylder, hvor det, man
har mistet, ligger sovende på siden i en duft af oleander.

Annelise Nielsen

Anmelderne skrev:

Som noget af det sidste er for lyriklæsere, som prioriterer fornemmelser og fantasier snarere end erkendelse i digtningen...Annelise Nielsens tekster viser en god fornemmelse for sprogets muligheder... "

Steffen Kronborg