So Happy Just To Be Alive

af Henning Mortensen

mortensen

BACON

Her er en roman:
Philippe Delerms
"Det havde regnet hele søndagen".
I den står hr. Spitzweg i kø
ved et museum i Paris.
Han venter tre timer
for at se malerier af Bacon.

Da han endelig kommer ind
må han indrømme
at det billede han synes bedst om
er et lille hjørne af museumshaven
udenfor
indrammet af et højt vindue
mellem to udstillingslokaler.

Han når dog at se midt i klumper
af gæster et par af Bacons
vigtigste værker
men så er det også gjort med det.
Det afgørende for hr. Spitzweg
er nemlig ikke at se
men at have set.

Henning Mortensen

Anmelderne skrev:

" I digtet "Eventyr" befinder digter-jegét og læseren sig i et landskab "hæklet på tykke pinde af gamle fingre". Her løber en vej gennem byerne "Fødsel og Død",
uden ende eller begyndelse. HM fortsætter bevægende "Det vidste jeg da / mit navn endnu var Pur Ungdom. Jeg kendte vejen ud og ind og slog til pindene". Et andet vers i en livsbekræftende og vellykket samling lyder: "Da jeg var dreng / var jeg på alder med alle dem / jeg er jævnaldrende med nu / hvor jeg fylder halvfjerds / Ingen vil være yngre / ingen vil være ældre / nogle er døde / Det kan ikke overraske os". Samlet konklusion: Tilgængelig interessant digsamling."

Carsten Güllich-Nørby