Kærlighedsmøder

af Kemal Özer

kemal

DOBBELT PORTRÆT

Måske portrættets første streg er fra en af dine stille dage
når det er blevet tidligt mørkt en vintereftermiddag
og du sidder alene vendt mod havens tysthed
idet du venter på at en hånd skal komme ud af himlen
og dække dine skælvende skuldre med et sjal

Eller måske er dets første streg fra det øjeblik
jeg rakte hånden frem for at åbne døren på klem, jeg
tøvede lidt, opfyldt af et hemmeligt håb om
at der stadig sad en smule varme
fra en anden hånd på håndtaget

et portræt vi påbegyndte længe før vi mødte hinanden

Hjulet ville jeg elske at begynde
med at opfinde, at trække ud af glemslen
hjulet ville jeg begynde at udslide
hvis jeg kunne så ville jeg udfeje grunden
og opklare en begyndelse, jeg ville dreje
hjulet i større panoramaer
jeg ville udsvinge hjulet i detaljerne
jeg ville udtvære hjulet i rask
melding, jeg var hjul for de fornemme
og regnvejr, det var svært at fortsætte
som glidende hættemåge, den glinser
så sort over hovedet, mens løbehjul
dækker sig med hurtige rævestreger
jeg skal skynde begyndelsen et større
løbestykke, før udskillelsen begynder
blotlæggelsen, det drejer

Kemal Ozer

Anmelderne skrev:

"...et eksempel på tyrkiske digteres uovertrufne sans for det enkle sprog - med en understrøm vi er ubekendt med i danske farvande. Måske det er deres nærhed til et levet liv, der er så tiltalende, at de kan digte fuldstændig moderne om det faktiske - i modsætning til meget af den højglanspolerede avantgardedifteri, der er så forbandet hipt lige her og nu... "De dækkede et barn til, uvidende om at det de kæmpede / for at skjule ikke var barnet. Det var et undertrykt / nyfødt skrig, en stilhed der søgte at springe ud"."

Christian Stokbro Karlsen

"Özer skriver disse digte, da han er i 70'erne, og de er brudstykker fra et langt liv med kærlighed og poesi, samt et enkelt digt der udtrykker den bevidsthed om det samfund han lever i, som forfatterens tidligere digte også har kredset om. Forfatteren nåede da også inden sin død at vinde den tyrkiske PEN-pris for sine digte, bl.a. for den stærke kraft der ligger i hans socialt bevidste digtning."

Anne-Mette Lerche