Galileos finger

af Kirsten Nørgaard

noergaard

Om morgenen er der en edderkop i håndvasken. Meget spinkel, sart gul. Jeg børster tænder og spytter udenom. Vi går ud. I lang tid studerer vi kortet over undergrundsbanen. Det skulle da ikke være så svært – siger han. Målrettet. Det er en af de dage. Hans lange fingre ligger som en skål omkring kameraet. Vi suges ind og lukkes ud, suges ind og lukkes ud i lyset igen. Pludselig standser vi midt i alt mørket. Vi holder stille et helt kvarter. Om aftenen på hotellet er han fuldstændig tavs. Edderkoppen er stadig i håndvasken. Jeg børster tænder og skyller den ud.

i sekundet
mellem to tunneller
glimt af blåregn

Kirsten Nørgaard

Anmelderne skrev:

"Kirsten Nørgaards tekster er bygget op som små prosastykker, der på hver side afsluttes med et haiku, der samler op på essensen af teksten. Den skriveteknik, der kaldes haibun, kender jeg ingen andre danske forfattere der benytter sig af. Bogen her er Kirsten Nørgaards første selvstændige udgivelse. Skarpt iagttagende samling haibun til krævende læsere, der ikke er bange for at prøve noget nyt."

Anne-Mette Lerche